Fra mørkekammeret til Fotomama.
Min interesse for fotografi begyndte længe før Fotomama.
I 2006 startede jeg i 10. klasse med foto som valgfag, og det var her, min interesse for fotografi for alvor tog form. Jeg fik min fars gamle analoge kamera og begyndte at arbejde med fotografi i skolens mørkekammer.
Her lærte jeg at fremkalde film og billeder og oplevede hele processen fra at tage et fotografi til at stå med det færdige billede i hånden.
Efter 10. klasse fortsatte jeg på fotolinjen på Medieskolen, hvor jeg blev introduceret til digital fotografering og Photoshop. Senere uddannede jeg mig til fotograf, og gennem årene har fotografiet været en fast del af mit liv.
Jeg har altid været fascineret af menneskekroppen. Dens former, linjer og bevægelser, men også alt det, vi fortæller gennem vores kropssprog, ofte uden selv at være bevidste om det.
Min interesse for fotografi har også altid handlet om at udforske andres arbejde. Jeg har brugt meget tid på at betragte fotografier, undersøge forskellige kunstneriske udtryk og lade mig fascinere af de mange måder, mennesket kan skildres på.
Under min fotografuddannelse og i mine egne kunstneriske projekter har jeg selv arbejdet med kroppen som fotografisk motiv. Jeg har eksperimenteret med lys, skygger, farver og kompositioner og med, hvordan de kan forandre et fotografis udtryk.
I dag er mine motiver nogle andre, men interessen for mennesket og fotografiets kunstneriske muligheder er stadig den samme.
At blive mor gav mig et helt nyt perspektiv på børn, familieliv og de relationer, vi har til hinanden.
Tidligere havde familiefotografering ikke interesseret mig særligt meget, men pludselig fik jeg øje på noget, jeg ikke havde set før.
Jeg blev fascineret af børns udvikling, af de små forandringer, der sker hele tiden, og af den kærlighed og tilknytning, der opstår mellem et barn og dets forældre.
Samtidig begyndte jeg at lægge mere mærke til relationerne i en familie. Hvordan vi er sammen, hvordan vi søger hinanden, og hvor forskelligt familielivet kan se ud.
Det blev begyndelsen på Fotomama.
I dag holder jeg mest af at fotografere de øjeblikke, der opstår af sig selv. Jeg kan godt lide at observere mennesker og lade dem være sammen på deres egen måde.
Ingen familier er ens, og derfor er ingen fotograferinger det heller. Hver familie har sin egen dynamik, sine egne relationer og sin egen historie.
Samtidig har jeg stadig en stor interesse for fotografiets æstetiske muligheder. Jeg kan finde på at jagte et bestemt lys, arbejde med skyggerne eller lede efter en komposition, der giver billedet noget særligt.
For mig behøver det naturlige og det kunstneriske ikke være modsætninger. Jeg vil gerne skabe fotografier, der fortæller noget om de mennesker, jeg fotograferer, og samtidig har deres eget visuelle udtryk.
Jeg glæder mig til at skabe unikke minder for jer og jeres familie.
Maria